Vil du være en del af holdet?
I Pædagogernes Pension kommer du hurtigt til at føle dig som en del af holdet. Vi tror nemlig på, at høj faglighed og socialt fællesskab er lige vigtigt og gør os bedre til vores arbejde.
Pædagogernes Pension er noget helt særligt, hvis vi selv skal sige det. Og det gør vi gerne, for vi er nemlig meget stolte af vores arbejdsplads. Det, som gør det til et dejligt sted at være - og måske lige noget for dig - er først og fremmest, at vi sætter barren for faglighed og godt kollegaskab meget højt. Derfor det sociale arbejdsliv en medspiller hver dag, og det hele sker i et sjovt og uformelt miljø.
Vi er en godt sammentømret gruppe af medarbejdere med en stærk holdånd. Vi er på ganske kort tid vokset og er i dag godt 50 dygtige og engagerede kolleger, som arbejder med noget så forskelligt som fx jura, kommunikation, investering og rådgivning. Men vi arbejder alle sammen med ét fælles mål: At give pædagogerne den bedste pensionsordning.
Rammerne for vores arbejde er Pædagogernes Hus på Østerbro, hvor vi bor sammen med BUPL og BUPL-A. Her mødes det faglige og sociale samvær på tværs, når vi bl.a. arbejder med fælles projekter, ses til frokost i den fælles kantine og har sociale arrangementer. Dette fællesskab og samarbejde er med til at skabe den sammenhængskraft og gode medlemsoplevelse, vi ønsker for vores pædagoger.
Det siger medarbejderne
Sådan behandler vi dine data
Få indblik i, hvordan vi indsamler og behandler dine data.