Pædagogernes Pension er årets arbejdsmarkedspensionsselskab

Højt afkast og lave omkostninger sendte PBU helt til tops ...

Det er mediet FinansWatch, der nominerede Pædagogernes Pension til prisen i kategorien ’arbejdsmarkedspensionsselskaber’. Også Industriens Pension og Lægernes Pension var nominerede i kategorien.

Sune Schackenfeldt - administrerende direktør i Pædagogernes Pension - modtog prisen onsdag aften. Han sendte her en stor tak til de delegerede pædagoger, der i høj grad har hjulpet med at udstikke kursen for PBU.

Om prisen siger Sune Schackenfeldt i et interview med Børn & Unge:

- Det er en bekræftelse på, at vi leverer en høj værdiskabelse for pædagoger, og at vi har gjort det igennem flere år, for det kræver en vis stabilitet at blive nomineret ... Det skyldes først og fremmest vores evne til at levere et højt afkast til vores medlemmer. Hver gang en pædagog i 2017 satte en krone ind til pension, kunne vi lægge det dobbelte til som afkast.

Læs hele artiklen i Børn & Unge her 

 

Her er hele begrundelsen for prisen:

Årets Pensionsselskab: ARBEJDSMARKEDSPENSIONSSELSKABER

Den overordnede pris til pensionsselskaberne er opdelt i kommercielle selskaber og arbejdsmarkedspensionsselskaber, da de to typer af selskaber opererer under meget forskellige betingelser.

Den overordnede pris til arbejdsmarkedspensionsselskaberne gives på baggrund af pensionsselskabernes nøgletal for afkast samt for deres omkostninger.

Pensionsselskaberne opnår point både for den konkrete præstation i 2017 og for udviklingen i forhold til tidligere år.

Vinder: Pædagogernes Pension

Pædagogernes Pension vinder prisen som Årets Pensionsselskab blandt arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

Dette skyldes hovedsageligt, at Pædagogernes Pension har haft et af de højeste afkast blandt arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

 

Samtidig har Pædagogernes Pension nogle af markedets laveste omkostninger pr. forsikret i 2017 og i gennemsnit over de seneste fem år.

 

 

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere pbu.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Oplever du problemer med vores hjemmeside, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 11 20 11.