Fortsætter du i et job med samme overenskomst, som du har i dag, behøver du ikke gøre noget. Du beholder automatisk din pensionsordning hos os og alt er, som det plejer at være.
Nyt job uden pensionsordning
Får du derimod et nyt job, hvor din arbejdsgiver ikke længere indbetaler til din pension hos os, så skal du forholde dig til, hvad der skal ske med din ordning: Måske skal du sætte ordningen hos os i bero med det samme. Måske skal du sørge for at bevare dine forsikringer. Du har flere muligheder.
Nyt job med pensionsordning
Hvis du skifter til et job inden for en anden overenskomt og med pensionsordning, bør du kontakte os - så kan vi rådgive dig lige præcis ud fra din situation.
Du hører fra os
Vi sender et brev til dig, når indbetalingen stopper. Herefter kan du logge på og i selvbetjeningen tage stilling til, hvad der skal ske med din pensionsordning.