Dorthe har været socialpædagog de sidste 32 år og har planlagt at gå på efterløn, når hun fylder 63 år. Hun føler sig slidt både psykisk og fysisk og har siden efterlønsreformen i 2011 planlagt at gå fra som 63-årig. Hun vil nå at nyde livet, som hun siger. Og det har altid været planen. At skavankerne så begynder at melde sig nu, er en anden sag, som selvfølgelig bekræfter hende i beslutningen.

Skavanker og det gode pensionsliv
Og skavankerne er der. Dorthe har mange smerter i hoften og har besluttet sig for at få en ny, så hun kan komme ud og nyde pensionslivet, og så hun kan holde til slutningen af arbejdslivet. Hun er plaget af de mange bump og løft i hverdagen på arbejdet. Og noget af det, hun ser mest frem til efter arbejdslivet, er turene i skoven og svampeturene om efteråret, men hun kan ikke gå på ujævne flader længere. Så hvis hun vil nå at nyde pensionslivet, er det ved at være tid.

’Det er min onsdag’
Dorthe har haft en seniorordning de sidste par år, hvor hun arbejder 30 timer om ugen og har fri hver onsdag. ’Det er min onsdag’, siger hun, forstået på den måde, at der har hun helt fri. Der skal ikke være nogle forventninger til bagning eller tøjvask, selvom hun alligevel ofte ender med at gøre noget af det alligevel. Hun træner onsdag formiddag og går ofte lidt i skoven eller læser en bog. Manden er begyndt at snakke om, at han er misundelig på hendes onsdage og begynder også at tale om en ugentlig fridag. Og det er helt fint for Dorthe, så længe det ikke bliver om onsdagen, for den dag er hendes. Hun skal ikke til at tænke på, om de skal spise frokost sammen eller indrette sine planer efter ham. Hun skal bare have fri fra alle de daglige forpligtelser.

At gøre en forskel
At være socialpædagog er blevet en del af Dorthes identitet. For hende består hendes faglighed i at være god til at være nærværende, se børnene og hjælpe familierne. Hun føler, at hun gør en forskel. Og det kommer hun nok til at savne lidt, men hun har allerede planer om at være så meget frivilligt engageret, som hun må på efterløn, og engagere sig i Ældre Sagen og Røde Kors med nogle af deres børnerettede initiativer. Hun kommer nok også til at savne den daglige trummerum med kollegerne, men regner med at komme til at se en del mere til veninderne. Så selvom der nok bliver afsavn, gør hun sig mange tanker om, hvordan hun fortsat kan være engageret fagligt og socialt.