Efter et arbejdsliv som pædagog med masser af socialt liv kan du have brug for fortsat at bruge din faglighed som pædagog, men i dit eget tempo. Det er der rig mulighed for i frivilligt arbejde – og frivilligt arbejde er mange ting.
Pædagoger er især i høj kurs blandt de organisationer, som hjælper udsatte børn og unge. Vi har derfor valgt at samarbejde med Red Barnet og Røde Kors, som er to organisationer, der gør et stort og vigtigt arbejde, og hvor du som frivillig med din faglighed og erfaring kan yde et stort bidrag.