Mere pension for pengene

Spar omkostninger ved at samle

Har du en pensionsopsparing fra et tidligere arbejde eller en privat opsparing i din bank med en lav rente? Uanset, hvor pensionerne kommer fra, kan du få mere pension for pengene ved at samle dem hos Pædagogernes Pension.

Log på at samle dine pensioner

Det er nemt at samle

Du får samme rente som på din almindelige pension hos os, og du betaler ikke ekstra i hverken oprettelse eller administration. Følg blot tre enkle trin:

  1. Få et overblik over dine pensioner – hos os og andre steder.
  2. Se vores anbefaling til dig og vælg, om du vil samle.
  3. Godkend, så tager vi os af resten.
Se anbefaling

Fordele ved at samle din pensioner

Spar omkostninger

Spar omkostninger og få større opsparing.

Få de rigtige forsikringer

Undgå at betale for forsikringer, du allerede har.

Få overblik

Bedre overblik over din samlede pension.

Få svar på dine spørgsmål

Hvordan ser jeg, hvad jeg har andre steder?

På PensionsInfo kan du få et overblik over, hvilke ordninger du har andre steder.

Hvorfor skal jeg samle mine pensioner?

Der kan være penge at spare, hvis du samler dine pensionsordninger hos PBU. Du får også et bedre overblik over din pension, og du undgår, at din opsparing udhules af dyre gebyrer.

Du skal især være opmærksom, hvis du har haft ansættelser af kortere varighed. Her kan en lille opsparing nemt udhules af unødvendige administrationsomkostninger. Eller måske har du en pensionsopsparing fra et tidligere arbejde eller en privat opsparing i din bank med en lav rente.

  • Betal kun administrationsomkostninger ét sted
  • Bedre overblik over dine pensioner
Kan jeg flytte mine private opsparing i banken?

Du kan med fordel flytte din private opsparing i banken til PBU Ekstra. Det er billigere end i banken. Du betaler nemlig 0 kr. i oprettelse og 0 kr. i ekstra administrationsomkostninger.

Med PBU Ekstra går alle dine indbetalinger ubeskåret til din opsparing til pension, og pengene trækker samme rente som din PBU-pension.

  • Hele din indbetaling går direkte ind på din opsparing
  • Renten er baseret på det direkte afkast af investeringerne
Hvordan koster det at samle mine pensioner hos PBU?

PBU tager ikke penge for at flytte dine pensionsordninger fra andre selskaber eller fra din bank. Dog er der flere pensionsselskaber og banker, som tager et engangsgebyr for at flytte din opsparing til PBU.

Du kan sandsynligvis flytte din pensionsordning fra dit tidligere selskab uden at betale gebyr til dem i op til tre år efter dit seneste jobskifte.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Din udbetalingsalder

Der kan ske ændringer i din udbetalingsalder, når du samler dine pensioner. Er du i tvivl om din udbetalingsalder, så kontakt vores rådgivere i PBU.

Dine forsikringer

Der kan være forskel på dine forsikringer fra det ene selskab til det andet. Vær opmærksom på, at forsikringerne i den ordning, der bliver flyttet, falder væk. Kontakt vores rådgivere i PBU, hvis du er i tvivl om dine forsikringer. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Hvad tager PBU for at passe på mine penge?

Vores administrationsomkostninger er blandt markedets billigste. For medlemmer, der har forsikringer ved sygdom og død, er det samlede beløb på 588 kr. om året (2026).

Vælger du at samle dine pensioner hos os, skal du ikke betale ekstra - hverken for administration eller oprettelse.

Hvornår skal jeg ikke samle mine pensioner?

Hvis du et andet sted har en ordning, der er oprettet før år 2000.