Sådan investerer vi

Vi er omhyggelige med, hvordan vi investerer dine penge, så de kan forøges mest muligt – men uden at risikere for meget. Vi investerer fornuftigt og afbalanceret ved at sprede investeringerne, investere langsigtet og over tid tilpasse investeringerne bedst muligt til den økonomiske udvikling.

Pædagogerne indbetaler ca. 3 mia. kr. til Pædagogernes Pension om året og har pt. en samlet pensionsopsparing hos os på mere end 100 mia. kr.

Der er tale om meget store beløb, vi håndterer for at sikre pædagogerne den størst mulige pension.

Likvide investeringer

Pædagogernes Pension investerer hovedsageligt i børsnoterede internationale aktier. Det sikrer en god spredning på forskellige lande og brancher, samtidig med at mulighederne for køb og salg på disse markeder sikrer en god likviditet.

Vi har eksterne investorer til at stå for investeringerne. Det gør de på baggrund af et mandat fra os.

Nedenfor finder du en oversigt over vores investeringer i aktier og obligationer. Vores investorer foretager løbende køb og salg af værdipapirer, så den aktuelle beholdning kan derfor afvige fra de enkelte lister. Markedsværdi er opgjort i danske kroner.

Investering og risiko på din pensionsopsparing

Når vi investerer din opsparing, er det forbundet med en risiko.
Her kan du læse mere om, hvad det betyder for dig. Du kan også sammenligne din risiko med andre selskabers pensionsprodukter.

Læs mere

Investeringer for 3 mia. kr. i vedvarende energi

Investeringer i vedvarende energi som vindmølleparker på land og til havs, solceller og biomasse skal sikre et stabilt og attraktivt afkast til pædagogerne.
Investeringer i vedvarende energi

En forskel for indiske kvinder og børn

Investeringer i mikrofinans giver indiske kvinder mulighed for at skabe en bedre levestandard og fremtid for dem selv og deres familier.
Investeringer i mikrofinans