Aktivt ejerskab

Vores tilgang til ansvarlighed bygger på aktivt ejerskab. Det er vores ambition at være en aktiv, kritisk og konstruktiv partner i de virksomheder, vi investerer i.

Det er vores mål at udfordre virksomhederne til at opbygge et stærkt beredskab for social, etisk og miljømæssig ansvarlighed. Desuden er det målet at gøre virksomheder omstillingsparate til fremtidig markedsudvikling, statslig regulering og forventninger fra deres interessenter.

Dialog med virksomheder

Den bedste måde at forebygge problemer og påvirke virksomhederne til god adfærd er gennem dialog. Dialogen sker løbende i kraft af virksomhedsbesøg, møder med virksomhedens ledelse og ved at skrive til virksomhederne.

Dialogen er om forhold, som vi og vores samarbejdspartnere opfatter som brud på Global Compacts principper eller om centrale udfordringer med betydning for virksomhedernes langsigtede finansielle, sociale og miljømæssige bæredygtighed.

Stemmer på generalforsamlinger

Dialogen underbygges ved, at vi stemmer på børsnoterede virksomheders årlige generalforsamlinger. Vi tager derfor aktivt stilling til en bred kreds af emner inden for miljøledelse, klimaforandring og biodiversitet, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption, god selskabsledelse og forretningsetik.

I PBU’s stemmepolitik beskrives de overordnede principper for, hvordan PBU stemmer.

Se PBU's stemmepolitik