Din pension er vigtig

Før du tænker ”Aaarh, det venter jeg lige med”, så husk, at din pension er vigtig. For den dag, du stopper med at arbejde, er begyndelsen på din nye tilværelse, hvor du kan gøre lige, hvad du har lyst til. Og det skal du have råd til.

Som pædagog får du, ud over din løn, indbetalt pension hos os. Og den sørger vi for at investere ansvarligt, så pensionen vokser sig større og stærkere – præcis som du får børnene til at udvikle sig.

Log på og se din pension

Du kan følge med i din pension ved at logge på med MitID. Her kan du følge din rente, se dine indbetalinger, og hvad du kan forvente at få udbetalt i pension, når du stopper med at arbejde.

Log på

Vores pensionstyper

Du kan spare op til pension på forskellige måder. Gennem dit arbejde som pædagog får du pension hos os. Cirka en tredjedel af pensionen bliver sat ind på en ratepension og resten på en livsvarig alderspension. Og du kan også spare ekstra op ved siden af. Her kan du læse om de forskellige opsparingstyper og få styr på fordele og ulemper.

Ratepension

Med en ratepension får du stadig en månedlig indtægt, når du er gået på pension. Du får nemlig udbetalt et beløb hver måned i 10-30 år.

Fordele:

  • Du sikrer dig en månedlig indkomst min. 10 år
  • Du får fradrag for indbetalingerne
  • Dine efterladte får resten af din ratepension, hvis du dør

Ulemper:

  • Du kan ikke få alle pengene ud på én gang
  • Du lever sandsynligvis længere, end udbetalingen varer
  • Der kan ske modregning i efterløn og folkepensionens tillæg, når den udbetales
  • Du kan max indbetale 68.700 kr. om året (2026)
Livsvarig pension

Denne pensionstype giver dig en månedlig udbetaling, så længe du lever.

Fordele:

  • Penge hele livet, uanset hvor længe du lever
  • Du kan indbetale så meget, du vil
  • Du får fradrag for indbetalingerne

Ulemper:

  • Du kan ikke få alle pengene ud på én gang
  • Der kan ske modregning i efterløn og folkepensionens tillæg, når den udbetales
  • Pengene er ikke forsikret, hvis du dør, før du har startet udbetaling.
Alderopsparing

Med en aldersopsparing kan du få udbetalt din opsparing som ét samlet beløb. Og du kan også vælge at få den ud i portioner i stedet.

Fordele:

  • Du kan få pengene ud på én gang
  • Du skal ikke betale skat af udbetalingen
  • Der modregnes ikke i efterløn og folkepensionens tillæg, når den udbetales

Ulemper:

  • Du skal selv gemme pengene, hvis de skal holde til hele din pensionstilværelse
  • Du får ikke fradrag for indbetalingerne
  • Din alder afgør, hvor meget du må indbetale:
    • Hvis du har syv år eller mindre, til du kan gå på folkepension, kan du indbetale op til 64.200 kr. (2026) om året.
    • Hvis du har mere end syv år, til du kan gå på folkepension, kan du indbetale op til 9.900 kr. (2026) om året.
Ring til en rådgiver
Du er altid velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Vi er klar til at hjælpe.

Mandag og torsdag: kl. 8.30-16:00
Tirsdag: kl. 8.30-18:00
Onsdag og fredag: kl. 8.30-15:00
Hvordan kan vi
hjælpe dig?