Har du fået børn?

Vi har samlet det vigtigste for dig at vide, så du med ro i sindet kan nyde din familie.

Dine børn er dækket, hvis der skulle ske dig noget

Hvis du dør, før du går på pension, og før du fylder 70 år, og efterlader dig børn under 24 år, får de børnepension hver måned, indtil de når aldersgrænsen. Det gælder også delebørn med samme folkeregisteradresse som dig.

Log på og se dine forsikringer

Du får pension under barsel

Når du går på barsel, er der en masse regler om løn og barselsdagpenge. Heldigvis bliver der indbetalt til din pension i alle de uger, din arbejdsgiver betaler din barsel. Vælger du dog at forlænge din barsel, skal du være opmærksom på, at der ikke længere bliver indbetalt pension – det samme gælder, hvis du tager orlov uden løn. I så fald giver det rigtig god mening at spare ekstra op til pension ved siden af.

Spar mere op

Vil du ned i tid?

Vælger du at gå ned i tid fx for at kunne være mere sammen med børnene, skal du være opmærksom på, at der bliver indbetalt mindre til din pension. Får du en lavere løn end din partner, kan I lave en aftale om, at der skal indbetales ekstra til din pension, fx ud fra jeres fælles økonomi.

Spar mere op