Hvem er vi

Vi er pædagogernes pensionsselskab, og det er vi stolte af!

Pædagogerne spiller en afgørende rolle i samfundet, og vi har stor respekt for deres arbejde med børn og unges trivsel og udvikling. Vores vigtigste opgave er at være der for vores 125.000 medlemmer hele livet – både mens de arbejder, og når de går på pension.

Vi bor i Pædagogernes Hus

I Pædagogernes Pension er vi godt og vel 90 medarbejdere, der arbejder for dig og dine kolleger. Vi er fordelt på mange afdelinger, men vi har alle sammen ét fælles mål: At du har den bedste pensionsordning.

Vi bor sammen med BUPL og BUPL-A i det, vi kalder Pædagogernes Hus, og det er ikke tilfældigt. Vi tror nemlig på, at fællesskabet og samarbejdet med din fagforening og a-kasse er med til at skabe den bedste oplevelse for dig.

Vores organisation

Vi blev stiftet i 1976 af BUPL, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Det er medlemmerne, som ejer os 100 %, så der er altså ingen aktionærer, der tjener på din pensionsopsparing hos os.