Tidlig pension

Tidlig pension (Arne-pension) er en offentlig pension for dig, der har været på arbejdsmarkedet i mange år.

Hvor meget kan man få?

Du kan få op til 15.650 kr. (2026) før skat om måneden, og det er uanset, om du er gift, samlevende eller enlig. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at få udbetalt det maksimale beløb.

Læs mere om betingelser og regler om tidlig pension på

borger.dk

Hvad er kravene?

Det er din fødselsdato og dermed folkepensionsalder, der bestemmer, hvor mange år du skal have været på arbejdsmarkedet for at opnå ret til tidlig pension, og hvornår den kan søges. Du kan højst få tidlig pension i tre år før din folkepensionsalder.

Hvornår kan du få tidlig pension?
42 år på arbejdsmarkedet: tidlig pension 1 år før din folkepensionsalder
43 år på arbejdsmarkedet; tidlig pension 2 år før din folkepensionsalder
44 år på arbejdsmarkedet: tidlig pension 3 år før din folkepensionsalder

Læs mere om betingelser og regler om tidlig pension på

borger.dk

Du kan også ringe til Udbetaling Danmark, Tidlig Pension på 70 12 80 94.