
På vej på pension
Begynd i god tid
Det er en god idé at begynde at planlægge din pension i god tid, så du i tide får overblik over dine muligheder.
Når du kender dine muligheder, kan du tage de valg, der skal til, for at du får det pensionsliv, du ønsker dig.
Her på hjemmesiden og i pjecen i linket nedenfor fortæller vi om mulighederne og har samlet nogle gode råd til at hjælpe dig med at komme i gang med planlægningen.
Hvor kommer pengene fra?
Når du stopper som pædagog og går på pension, kommer de månedlige indbetalinger på din konto typisk flere steder fra.
Er du med i efterlønsordningen, kan du få efterløn nogle år før folkepensionen. Har du været meget længe på arbejdsmarkedet, kan du måske have ret til tidlig pension, den såkaldte Arne-pension.
Du får udbetaling fra din PBU-pension, og du får folkepension, når du når den alder. Desuden får du ATP Livslang pension, og måske har du pensionsopsparing andre steder.
Nedenfor kan du læse lidt om de forskellige udbetalinger.

Se på dit arbejdsliv
Et godt arbejdsliv er en forudsætning for et godt pensionsliv. Så start med at se på dit arbejdsliv.


Se, om du kan optimere din pension
Med en aldersopsparing kan du måske samlet set få mere pension.
Du kan vælge aldersopsparing i din PBU-pension 5 år før din folkepensionsalder.
Husk ferien
Når du planlægger at stoppe med at arbejde og søger om efterløn eller folkepension, er det en god idé samtidigt at planlægge, hvad der skal ske med din ferie. Det vigtigste er, at ferien passer ind i dine planer, men du bør også se på, hvad du får mest ud af.
Som hovedregel er det bedst at afholde al den ferie, du kan, inden dit job ophører. Så optjener du nemlig pension og ferie længst muligt.
Møder og rådgivning
Har du brug for hjælp til at få mere indsigt og inspiration til at planlægge din pension, har du flere muligheder:
- Du kan ringe til os
- Du kan deltage i et fyraftensmøde eller rådgivningsmøde
- Du kan få personlig rådgivning
Læs forskerens gode råd

Forbered pensionen, men husk fleksibiliteten

